Sangundervisning

Sangundervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs ønsker og behov. Om du lige er begyndt eller har sunget i mange år, er lige meget. Vi starter dér, hvor du er lige nu.

Knowledge is power

Jeg arbejder primært ud fra Jo Estill´s principper om, at ”alle har en smuk stemme”, og at ”viden er lig med styrke”.

For mig er det vigtigt, at man som sanger får en basal viden om stemmens funktion.

Der er mange elementer i din krop, der har indflydelse på den lyd du laver. Det kan f.eks. være vejrtrækning, kropsholdning og placeringen af tunge, strube og ganesejl.

Ved at lære de enkelte elementer bedre at kende, styrker man forståelsen af stemmen som helhed, hvilket kan give dig friheden til at vælge, hvordan du vil synge, – og vished om at du kan gøre det igen og igen.

Hvis man har godt styr på sin værktøjskasse, findes der ofte enkle og holdbare løsninger på problemer, der ellers kan virke uoverskuelige.

Jo større tillid du har til at det rent tekniske fungerer, jo mere overskud får du til at koncentrere dig om det allersjoveste – nemlig at fortælle historier og formidle oplevelser gennem din sang.

Forberedelse til auditions m.m.

Skal du til audition, optagelsesprøve eller lignende?

Jeg kan hjælpe dig med at forberede dig til en aktuel audition.

Da jeg har et stort kendskab til musicalgenren, kan jeg også hjælpe dig med at opbygge et alsidigt repertoire til fremtidige auditions.

Search
Categories
Archives
Bookmarks